tirsdag den 22. marts 2011

Sommerdæk test 2011

Så har vi sommerdæk test 2011 klar til dig.
Som tidligere år har FDM sammen med sin tyske søsterorganisation ADAC testet de nyeste sommerdæk til 2011 sæsonen. ADAC er organisationen af forenede tyske motorejere, altså en organisation som svarer til det danske FDM. ADAC er kendt og anerkendt i hele verden for, at lave seriøse og brugbare tests vedrørende biler, herunder sommerdæk.



Sommerdæk 2011 testen
Som altid er der testet i to forskellige dækstørrelser. Størrelsen 175/65 R14 T til de små biler, og 195/65 R15 V som er til de lidt større biler.
I testen er sommerdækkene vurderet på fem forskellige områder. Det er egenskaber på tør vej (vægtes med 20%), egenskaber på våd vej (vægtes med 40%), dækkets komfort (vægtes med 10%), hvordan dækket påvirker brændstofforbruget (vægtes med 10%) og hvor hurtigt dækket slides (vægtes med 20%).
Herunder ses resultateterne, med dækkets karakter angivet i parentes, hvor laveste værdi er bedst.

Dækstørrelsen 175/65 R14 T
  • Continental ContiPremiumContact 2 (2,1)
  • Uniroyal RainExpert (2,2)
  • Michelin Energy Saver (2,2)
  • Hankook Optimo K715 (2,3)
  • Semperit Comfort-Life 2 (2,5)
Dækstørrelse 195/65 R15 V
  • Vredestein Sportrac 3V (2,1)
  • Bridgestone Ecopia EP 150 (2,2)
  • Maloya Lugano (2,2)
  • Nokian V (2,2)
  • Continental ContiPremiumContact 2 (2,3)
  • Dunlop SP Sport Fast Res. (2,3)

Husk at fordi et sommerdæk er testvinder i en størrelse, er det langt fra sikkert at sommerdækket er lige så godt i en anden størrelse. Dette glemmes mange gange når dækmanden skal vejlede dig.

Sommerdækkene skal på bilen når foråret står for døren, og temperaturen hele tiden er over 5 grader.

Loven siger minimum 1,6 mm mønster for dine sommerdæk. Men skal du køre sikkert gennem en sæson skal der mindst være 3-4 mm mønsterdybde når du monterer sommerdækkene. Ellers står du ikke sikkert fast,får øget bremselængde og større risiko for aquaplaning.